Du er også velkommen i den fysiske butik på Skiverenvej 5, 9881 Bindslev.
Hvem er jeg
Hvem er jeg:
Jeg hedder Birgith og jeg er håndfarver. Jeg håndfarver garn med økologisk certificerede syrefarver og enkelte kvaliteter i naturmaterialer med planter, som jeg samler i naturen. Herudover benytter jeg indigo (blå) fra Japan og Cochenille (lyserød) fra Mexico.
Jeg har en fysisk butik i Tuen, som lige midt imellem Skagen, Hjørring, Frederikshavn og Hirtshals. Her bor jeg midt i den dejligste natur med kort afstand til skov og strand.
Her i butikken sælger jeg mit håndfarvede garn og andre garnrelaterede ting. I den fysiske butik får jeg gode muligheder, for at hjælpe mine kunder til at finde det helt rigtig garn til deres drømmeprojekt.
Jeg synes håndfarvning er en virkelig dejlig proces som giver nogle meget fine farver, der kan kombineres på kryds og tværs.
Derfor farver jeg også kun små mængder af den enkelte farve og hvert eneste fed garn har været mange gange igennem mine hænder. Det betyder, at du får et unika produkt, men det betyder også at du skal overveje at købe nok garn til dit projekt, da jeg ikke kan ramme helt samme tone igen. Oftest er der 400-500 g garn i et enkelt farve batch, så der er nok til en bluse eller trøje i samme indfarvning.
Derudover syer jeg også projekttasker i forskellige modeller. Alle er de unika, så kun en af hver og du kan se udvalget i butikken.
Og nå ja, så er jeg bidt af garn og strikker eller hækler ved enhver lejlighed.
